Tuesday, 1 June 2021

Land Art og kunst i naturen

                                                                                                                                              

Hvordan kan man arbejde kreativt og kunstnerisk med børn og unge i naturen?

Børn har en nysgerrig og undersøgende relation til naturen, og er fantastiske æstetikere. Naturen har gennem kunsthistorien været til stor inspiration for kunstnere, og er fuld af matematik og mønstre som indbyder til at skabe billeder. Naturen indbyder også til out-door kunstnerisk skaben for børn. 

W-underGarten tilrettelagde under lock-down et on-line forløb for Ishøj Kulturskole med brug af naturens materialer, hvor symmetri, spiraler og cirkler blev studeret. 

Forløbet skulle munde ud i out-door land art installationer lavet af 4 billedkunsthold. 

Thursday, 1 April 2021

Workshops med klassisk tegning for børn

Billedkunstholdene på Ishøj Kulturskole kører i denne sæson et tema om dyr og menneskers forhold til naturen blandt andet med besøg på det lokale kunst museum Arken-Museum for Moderne Kunst.

Fire hold af dygtige børn i alderen fra 7-14 år har lært om lys og skygge, skyggelægningsteknikker og genstandstegning, da W-underGarten lavede et forløb om klassisk tegning på Ishøj Kulturskole. Der blev undervist i nogle af de grundlæggende klassiske tegnemetoder og tegneteknikker.



Monday, 1 March 2021

Ambassadør for tegningen

Tegning kan en masse. 

W-underGarten elsker at udvikle nye færdigheder, og ikke mindst ideer, der kan være med til at højne det æstetiskes rolle i børns dannelse og uddannelse, og er derfor ved at blive uddannet ambassadør for tegningen i folkeskolen. Et initiativ startet af Horsens Billedskole i samarbejde med Statens Kunstfond. Billedskolen i Horsens ser tegning som et visualiseringsværktøj på linje med tale-og skriftsprog, og ønsker med forløbet at imødekomme de elever der har det visuelle sprog som deres primære sprog. Forløbet løber over foråret 2021 



Monday, 9 December 2019

Kunst workshop med billedkunstner Malene Tardrup


Kreative workshops i samarbejde med billedkunstner og fotograf Malene Tardrup. Med et væld af skønne materialer skabte en masse børn og deres familier farverige sne kugle universer i Kulturium i Ishøj

Monday, 1 January 2018

Forskningsprojekt i Statens Kunstfond

Kunstner Marika Seidler og Flok Performance workshops
W-underGarten var fra 2016-18 med i en lille forskergruppe med lektor Merete Sørensen, og lektor Lisbeth Haastrup omkring et forskningsprojekt der ønskede at se på børns møde med kunstnere, kunst og kultur rundt omkring i Danmark. Vi rejste rundt i hele landet, og fulgte kunstprojekter på museer, i skoler og i dagtilbud blandt andet fulgte vi Marika Seidler og Sensorium´s Flok Performance projekt i København.

Forskningsprojektet var igangsat af Slots-og Kulturstyrelsen og Statens Kunstfond. Gitte Ørskov, formand for Statens Kunstfond skriver om forskningen: 

"Resultatet, som vi er meget stolte af, præsenterer et helt nyt metodisk bud på, hvordan man kan undersøge og evaluere potentialerne i projekter, hvor børn og unge møder kunst. Og de giver en række anbefalinger til, hvordan kunstprojekter med børn og unge bør udvikles, gennemføres og evalueres."


Monday, 10 October 2016

Kreative workshops ved Geneve søen

Bæredygtighedsmålene og international konference for, med og af børn

W-underGarten deltog i "CATS - Children as Actors for Transforming Society", da de holdt deres 4. konference i Montreux i IofC´s bygninger på Caux slottet med den smukke udsigt ud over Geneve søen. "Empowering children to become the leaders of tomorrow is what CATS is all about." CATS er international og involverer samarbejdspartnere som EuroChild, Universal Education Foundation, Child to Child, Initiatives of Change International.

Næsten 300 børn fra over 30 nationaliteter fra hele verden mødtes i en rigtig børne konference for at diskutere bæredygtighedsmålene: "The world we want – a guide to the goals for children and young people. Local to global: How will we influence policy? 

Gennem en uge arbejdede vi i dialog i workshops og sessioner. W-underGarten var derudover med til at lave kreativ workshop for børn "Human Library" samt assisterede børn og familier ved den engelske florist Elisabeth´s flower workshop.

Initiatives of Change

Thursday, 30 June 2016

Æstetiske læreprocesser og biologi i Stockholm


Jeg har været i Stockholm og studere hvordan man her arbejder med børn, æstetiske læreprocesser og naturvidenskab i skoler og dagtilbud - pædagoger og lærere i skoler og dagtilbud lærer i samarbejde med billedkunstner og biolog hvordan man kan arbejde kreativt i forhold til naturvidenskab.
Fantastisk at nærstudere fossiler fra øen Gotland!

Der arbejdes med forskning omkring det æstetiske i uddannelse på både Stockholm Universitet og Reggio Emilia instituttet, og der er i løbet af 2016 skabt et city atelier i centrum af byen, hvor der arbejdes med de kunstneriske udtryksformer