Kreative processer i skole og dagtilbud

Temaet for Skanderborgkonferencen 2014 var også i år kunst og kultur i folkeskolereformen. Denne gang blot lidt over en måned efter skolereformens reelle implementering. Reformen åbner fortsat for nye muligheder for mødet med kunst og kultur. Der er nu kommet nye fællesmål og nye didaktiske metoder til at opnå læringsmål i skolen. BUM - Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland havde inviteret en række af spændende oplægsholdere til at diskutere de nye muligheder der er åbnet op for samt overgangen fra undervisning til læring - og ikke mindst, forsøge at få konferencens deltagere til at reflektere over hvordan dette arbejde kan gribes an. 
Den internationalt kendte fortaler for kunstnere og kulturaktører i uddannelse, Eric Booth, talte om betydningen af at motivere børn, og hvordan de gennem kunst og kultur bliver engagerede i deres egen læring. Læs mere her:

"History of the teaching artist" 
"Recipes for an artful schooling"
Lincoln Center TA

Politisk opbakning omkring børns møde med kunst

Kulturminister Marianne Jelved lancerede i maj måned en
spritny strategi for børns møde med kunst, der
handler om at "kunsten og kulturen skal være en del af børns
og unges liv, fra de er helt små".
Det er en velkommen revolution at der er kommet en strategi for dagtilbudsområdet!

Link til politisk strategi for dagtilbud: Læs 
Link til politisk strategi for børn i skolen: Læs
Link til: Børne-og Unge strategien

Kulturaftalen KMØ, Kreative Børn sat under Lup

- en rapport om projektet KreativeBørn i Helsingør Kommune, KMØ. Af Bettina Nielli Briand.

Rapporten undersøger, hvordan man i det regionale samarbejde "Kreative Børn" under kulturaftalen KulturMetropolØresund, søger at stimulere børns kreative og innovative kompetencer gennem børns møde med kunst og kreative arbejdsprocesser.

I rapporten udfoldes spørgsmålene om, hvordan man skaber kreativitetsfremmende læringsmiljøer samt udvikler kreative og innovative kompetencer. Dette gøres gennem ny dansk kreativitetsforskning ved professor i kreativitet Lene Tanggaard, og den danske forsker i innovation Lotte Darsø. Afsættet er materielle kulturstudier, hvor samspillet mellem mennesker, ting og rum er i fokus.
3 hovedpointer fra rapporten: For det første at kreativitet altid sker i forhold til et materiale. En central ting i dét at blive kreativ er at eksperimentere med et materiale. Børn skal have adgang til skabende praksis for at blive kreative, og samtidig skal de have mulighed for en eksperimenterende og legende tilgang til materialer og redskaber.

Den anden pointe er, at det kræver en engageret og legende underviser, der tager udgangspunkt i børnenes ideer, skubber dem ud i at eksperimentere med materialer, og opfordrer til at stille skæve og forkerte spørgsmål. Disse kreativitetsfordrende betingelser iagttages i Busters workshop forløb for 7.klasser i Filmfortællinger med Lyd.

Den tredje pointe er, at det er betydningsfuldt at oparbejde praksisfællesskaber omkring kreativitet, hvor ikke kun børn, men også voksne fagprofessionelle er deltagende. Grundpointen er, at man bedst lærer at være kreativ i forhold til et materiale i et læringsfællesskab, hvor andre anerkender én som kreativ. Kreativitet er i denne nyere forståelse integreret i en daglig social praksis, hvor dét at være kreativ ikke handler om selvudfoldelse. Dette aspekt betyder, at det ikke er nok at have en isoleret innovations- eller kreativitetsuge i skolesammenhæng, men nødvendigt at integrere det kreative i den daglige praksis.
  
Da det er målet "at skabe et integreret videns- og kompetenceløft for de faggrupper, der har betydning for udviklingen og forståelsen af børns kreative kompetencer", konkluderer rapporten, at det er væsentligt at ruste pædagoger og lærere bedre til at etablere et samspil mellem det æstetiske og pædagogiske i forhold til fag mål samt hvordan man kan arbejde systematisk med kreativitet i en daglig praksis.

Rapporten peger på, at projektet kunne styrkes ved, at der arbejdes målrettet mod at skabe kommunale rammer, der understøtter dette arbejde. Tanggaards pointe er, at hvis lærere og pædagoger skal fremme udviklingen af børns kreativitet, skal de støttes af en struktur og en ramme, der muliggør det. Rapporten konkluderer, at det vil være betydningsfuldt at skabe et læringsrum i et professionelt samarbejde mellem kulturaktører og pædagoger/lærere. Et sådant samarbejde vil skabe den grænsekrydsning mellem professioner og kreativitetsforståelser, som giver synenergi, og i Tanggaards perspektiv stimulerer kreativitet og nytænkning.

Rapporten kan rekvireres ved at skrive til bettinanielli@hotmail.com

Link til kulturaftalen KMØ, Kreative Børn