W-underGarten

De æstetiske og kunstneriske processer tilbyder et sted, hvor man kan undre sig, stille undersøgende spørgsmål, og lege med mangfoldige ideer og materialer. 

W-underGarten arbejder i et krydsfelt mellem kunst, kreativitet og læring, og blogger her om ny viden, inspiration fra konferencer i Danmark og udland samt om nuværende og tidligere projekter, hvor kreativitet i uddannelse er i hovedsædet. Hvad sker der når børn og voksne gives rum til forundring? 

Garten refererer til haven som en metafor for en afgrænset oase, og bruges her som en metafor for et kreativt læringsrum, hvor mennesker kan udfolde sig. W-underGarten arbejder blandt andet for at skabe sammenhæng mellem det æstetiske og det didaktiske, og opbygge et fagsprog omkring æstetisk læring i uddannelse inspireret af ny international kreativitetsforskning.