Hvad får børn egentlig ud af at arbejde med kunst?

Benny Austring, forsknings-og udviklingsmedarbejder i UCSjælland, leder af Forum for Kreativitet, Æstetik og Læring giver i denne artikel et bud på hvorfor børn skal møde kunst, og giver 8 gode grunde til, at skoler, biblioteker og andre kulturinstitutioner inviterer skuespillere, musikere, forfattere, billedkunstnere og dansere indenfor. Artiklen beskriver oplevelses- og læringspotentialer i børns møde med kunsten og konkluderer, at kunstneren og pædagogen/læreren er centrale faktorer i dannelsen af fremtidens medborgere og medarbejdere. Læs mere her: Artikel af Benny Austring

Grænsekrydsninger i Kreative Læringsrum

Kreativitet og innovation er på dagsordenen på mange områder også indenfor
uddannelse herunder skoler og dagtilbud. Hvad er årsagen til dette? Hvad sker der når flere professioner og fagprofessionelle arbejder sammen om udviklingen af kreativitet? Hvordan skabes kreative læringsmiljøer og kan de kunstneriske og æstetiske læreprocesser være med til at udvikle kreative og innovative kompetencer?

Grænsekrydsninger i Kreative Læringsrum er titlen på mit nyligt udkomne speciale under Institut for Pædagogik og Didaktik, DPU, på kandidatuddannelsen i didaktik, Materiel Kultur. Specialet beskæftiger sig med den æstetiske dimension i skoler og dagtilbud med en nærgående analyse af kulturaftalen KMØ, Kreative Børn og for dagtilbudsområdet analyseres et æstetisk/didaktisk undervisningsforløb for 50 børnehavebørn og pædagoger. Afhandlingen udfolder de historisk og kulturelt forankrede forståelser af kreativitet, der kan stå i vejen for at skabe de kreative læringsmiljøer og praksisfællesskaber omkring børns møde med kunst samt de professionsmæssige udfordringer, som kan mødes og brydes når flere fagligheder og professioner skal samarbejde. Undersøgelsen drager inspiration fra international uddannelsespolitik, og perspektiverer ud i nye veje samt forslag til en kreativitetsdidaktik baseret på ny kreativitetsforskning.

Kunst og kultur i den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform giver plads til helt nye samarbejdsrelationer mellem skole og kultur. Netværket for Børne-og Ungekultur Region Midtjylland BUM ønskede at tage muligheder og udfordringer i dette nye møde op til diskussion og refleksion gennem en 1-dags konference om børns møde med kunst og kultur i dagligdagen. Konferencens spændende oplægsholdere søgte at svare på de brændende spørgsmål:

• Hvorfor skal kunstneriske processer indgå i dagligdagen i skole og institution?
• Hvordan forholder kunst sig til læring, oplevelse og dannelse?
• Hvilke udfordringer møder vi i feltet kunst og kulturelle læringsrum?
Tatiana Chemi, lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, leder af forskergruppen ARiEL (Arts in Education and Learning) diskuterede kunstens væsen, og satte den i relation til læring.
Som hovedpointe fremstod at, kunst har den evne at kunne tage hverdagen, og gøre den til noget særligt. Den er noget almenmenneskeligt og grundlæggende for vores væren, og af samme årsag behøver vi ikke at stille spørgsmålstegn ved om den er vigtig for læring. Vi har lært at hjernen fungerer todelt, men der sker noget i midten, der er neurale netværk som lyser op når vi lærer, og kunsten har netop den kvalitet og ikke mindst, dét læringspotentiale, at kunne forbinde.
Hjerneforskeren Kjeld Fredens, adj. professor ved ReCreate Ålborg Universitet, og forfatter til "Mennesket i Hjernen", argumenterede videre for kroppens betydning i læring og undervisning - at alt starter med hænderne, at vi ikke lærer af at sidde stille og at passiv indlæring faktisk kun giver 5 %, hvor praksis giver 75 % læring. Lyt til hans spændende tanker på linket ovenfor. Udover at synliggøre nødvendigheden af en sammenhæng mellem teori og praksis, kunst og læring, lød det fra de praktiserende kulturaktører repræsenteret ved Dansehallernes dansekonsulent, at det bliver nødvendigt at skabe et nyt tredje læringsrum, og nogle helt nye rammer.

At gøre det usynlige synligt - hvad kan de kunstneriske metoder?

Der er fortsat meget stort fokus på at legitimere kunst, og der mangler også fortsat forskning på området. Kreativitet og den kreative proces indeholdt i kunsten bliver interessant i hybridøkonomien. Den kreative proces indeholdt i de kunstneriske metoder i fx dans, billedkunst og teater har været "skjult for offentligheden", hengemt til kunstneres atelier´er og gennem nogle århundreder generelt indhyllet i et skær af fascination og mystik.

Det skyldes, at der har været en bestemt tilgang til kreativitet og en dertil knyttet forskning, som har søgt at måle, beskrive og karakterisere kreative evner, egenskaber og personlighedstræk fremfor at undersøge selve den kreative proces. Tiderne skifter, Men hvad er det kunsten kan?
Kunst er en undersøgelse af virkeligheden med et andet sprog end det talte. Èn af kunstens måske fineste opgaver er at undersøge og forfine oplevelsen frem mod et formudtryk. Dens opgave er at stille de divergente og "forkerte" spørgsmål. Denne særlige spørge-jørgen kvalitet ved kunsten gør den velegnet til at skabe de brudflader, som muliggør kreativitet, og åbner sprækker i måske ellers tillukkede domæner. Tingene vendes dermed på hovedet, og kan ses fra nye vinkler. Kunst undrer sig over tingenes sammenhæng, den vender, drejer, forbedrer, vender igen og stiller måske igen, de fuldstændig umulige spørgsmål. Det er ikke for at svare korrekt på spørgsmålet, men for at sætte en refleksion i gang omkring dét som er genstand for undersøgelsen. Og i og med hele denne proces foregår med et materiale eller et medium ved hånden bruges andre intelligenser end kun, den i vestlig uddannelsestænkning trænede, verbale og logiske intelligens. Vi rummer som mennesker flere intelligenser. Kunsten bliver en rollemodel, idet kunsten på nuanceret vis kan synliggøre den mangfoldighed af sprog vi som mennesker rummer, og har potentiale til at kommunikere med.