Et stykke tid før Kulturstyrelsens strategier for børns møde med kunst og kultur blev offentliggjort problematiserer småbørnsforskeren Stig Brostrøm i Cursiv 10, "Didaktik i dagtilbud og indskoling”, hvordan man har set forsøg på at, strømline den pædagogiske praksis ved at indføre fælles standarder og kvalitetssikringsmetoder.
Brostrøm skriver at, ”vi må insistere på, at der gives plads til pædagogiske eksperimenter i bestræbelsen på at udforske mange måder at fortolke dynamikken mellem leg og læring.” (Brostrøm, 2012, p.10).
Brostrøm peger på det store læringspotentiale i de æstetiske læreprocesser, og medtænker de æstetiske læreprocesser, som en del af barnets socialisering, og alsidige personlige udvikling. Gennem de æstetiske læreprocesser kan andre intelligenser trænes, og udvikles, og danne de erindringsspor som er så vigtige at udbygge i hjernens arkitektur i de første 5-6 år af et barns liv (Nagbøl 2011). Som Nagbøl beskriver i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, og underbygger med henvisning til de seneste års hjerneforskning, så er disse spor vigtige at tilgodese, træne og forfølge.
Som del af Kulturstyrelsens nye strategi for børns møde med de æstetiske læreprocesser efterlyses der nye veje at gå, behovsanalyser, best practice eksempler og inspiration til børns møde med kunst og kultur.
Her er et eksempel på en italiensk førskolemetode, der medtænker krop og æstetisk formudtryk. Læs i denne publikation om det eksperimenterende samarbejde mellem børn, pædagoger, lærere, universitetsforskere og studerende, og se farverige eksempler på hvordan de arbejder med kunst og kultur i dagtilbud for de små børn:
